Hvad er QRTown?

QRTown er en helt ny og spændende måde at opleve byen på.

Scan QR koderne rundt om i byen på caféer, restauranter og forretninger og få relevant information og gode tilbud.

QRTown er din nye city-guide

Gå på opdagelse i din by bevæbnet med en mobiltelefon.

QRTown bygger på tanken om, at byen bliver sjovere, jo mere interaktiv den er. Vi har lyst til at udforske, opdage og genopdage vores by, og QRTown giver os mulighed for at gøre præcis dét - samtidig med at vi får gode tilbud, spændende information og chancen for at deltage i konkurrencer undervejs.

Hvem bor i QRTown?

Alle forretninger, caféer og restauranter i QRTown har en sticker som denne siddende i vinduet på deres forretning:

Billede af QRTown sticker

Scan koden med din mobiltelefon, så kommer du ind på forretningens mobiltilpassede mini-hjemmeside. Her kan du se videoer, deltage i konkurrencer, få information om åbningstider og meget mere. Hvilken information du får, afhænger af, hvad forretningen har lyst til at dele med dig netop nu.

Forandring fryder

Når som helst butikken, restauranten eller caféen har lyst, kan de udskifte informationen bag koden. Det betyder, at du kan scanne de samme QRTown koder igen og igen, uden at få den samme information. Scanner du fx koden på din yndlingscafé, hver gang du er der, er du sikker på at få de sidste nye informationer og gode tilbud. Scanner du ikke - risikerer du at gå glip af caféens nyeste tiltag, konkurrencer m.m.

Sådan scanner du

En QR-kode er en to-dimensional stregkode, der kan læses af en scanner. QR står for Quick Response. Der betyder hurtig respons, og hentyder til den tid det tager, fra du scanner koden til du lander på det sted på nettet, som koden peger på. Der findes flere forskellige scanner-applikationer på markedet - de er alle gratis og kan hentes i hhv. iPhones App Store og Android Market.

Har du ikke en såkaldt "smart-phone", kan du få en scanner ved at sende en sms med ordet SCAN til 1220. Så vil du modtage scanneren som program til direkte installation på din mobil.

Her ser du en QR kode - prøv om du kan scanne den med din mobiltelefon.

Billede af QR kode
Når du scanner en QR kode med din mobiltelefon, bliver du ført til et sted på internettet. Det kan være til forsiden på en helt almindelig hjemmeside eller til en hjemmeside, der er specielt designet, så den vises perfekt på mobiltelefoner. QR koder kan placeres i butiksvinduer, på produkter, i blade og kataloger etc. etc.

I QRTown har vi valgt at kombinere QR koder med mobiltilpassede mini-hjemmesider. Det giver de bedste muligheder for at videregive information om forretninger, caféer, restauranter, pølsevogne m.m. i et format, som kan ses/læses på en mobiltelefon.

Scan QRTown koderne med din mobiltelefon, og lad din interaktive by åbne sig for dig.